tirsdag den 26. april 2011

Shopping

Så har vi shoppet, begge to. Vi var i outlet i Palm Springs, ca. 130 butikker, men ikke alle køb var lige tilfredsfulde. Sanne købte en burberry taske, som vi dagen efter måtte afleverer igen da den ikke var sagen alligevel. Vi købte masser af Levi's og Converse.

Vi var til event hvor vi mødte nogle lokale cachere. Nogle af dem havde 29520 fundne cacher. Der er langt fra vores 2500 fund. Vi fik rigtig god is fra coldstone creamery.

Idag har vi så cachet lidt og fundet 25 cacher. Vi cachede i et område hvor man ikke måtte køre i bil, lige indtil Sanne så et skilt der advarede imod Rattlesnakes (klapperslanger), Bjørne og Mountain Lions (puma'er). Så var det slut med at cache der. Jeg ville have elsket at møde en af dem. Sanne forlod først bilen ved McDonalds. En lille sjov historie, bare for  at forklare hvor mange McDonalds restauranter der ligger. Vi er på vej til hotellet og ser et stort billboard for McD. Vi syntes at vi trænger til McD. Vi vil så taste nærmeste McD ind på gps'en, men jeg siger, der er 9 min til hotellet, så der kommer helt sikkert en McD inden vi er hjemme. Vi kørte kun 2 minutter, så var der en. Der kom også en mere inden vi var hjemme.

Imorgen skal vi køre Quad bikes (ATV). Ikke Sanne, hun tager en alene dag i Palm Springs.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar