lørdag den 4. december 2010

onsdag den 2. juni 2010

onsdag den 26. maj 2010

mandag den 24. maj 2010

søndag den 16. maj 2010

lørdag den 10. april 2010

Fredag den 9 April - Highway 1 og LA

Hej alle.

Dagen startede i Pismo Beach med en gang shopping i outlet mall. Billige Levi's bukser til Jesper. 4 par Levi's for 550 kr. Hvad sker der? Sanne gik selvfølgelig heller ikke tomhændet derfra.
Videre det gik imod LA via Highway 1, Venice beach og Malibu. Igen en fantastisk tur. Lige indtil vi ramte yderkanten af LA. Kl 15 fredag eftermiddag er det falske tidspunkt at begynde den lange uendelige køretur igennem LA's mange gader. LA er kæmpe stor, den er ikke så høj som New York, men den er til gengæld stor. Det bebyggede område er på størrelse med Sjælland. Det tager rigtig lang tid at køre de 60 km fra yderkanten til hotellet. 3 timer med maks 5 km i timen. Vi kommer ikke tilbage til LA igen, medmindre det er for at lande og så køre videre til Palm Springs.
Vi kørte igennem den danske by Solvang. I Olsens bageri havde de tyrolerhatte på, der var et kæmpe Outlet Mall og der var hakkede pølser og oksekød i frikadellerne. Altså rigtigt dansk. På skiltet ud af byen stod der Tak for besøget, en gade hed Atterdag Road, et hotel Kronborg inn og så Nielsen's building supplies. Det var lidt mærkeligt.

Aftensmaden var fællesspisning på Hometown Buffet. All you can eat for 10 $.

En cache kunne vi da lige nå. Parkerne lukker kl 22, men vi tænkte at det sker der nok ikke så meget ved. Men men........vi blev klogere. Pludselig havde en politibil sneget sig op til os. Han spurgte hvad vi havde gang i, og vi forklarede. Inden vi så os om holdte der 4 politibiler. Han havde åbentbart kaldt på forstærkning. Da vi havde forklaret os, og de havde set at en af os var på krykker, fik vi lov at lede videre.

Tilbage på hotellet fik vi en øl som vi plejer og fik sagt farvel til dem der skal afsted tidligt. Det er ikke rigtigt gået op for os at vi snart skal forlade dette storslåede land igen. Men  imorgen går turen altså hjemad.

For at bo i dette land skal man have et greencard. Det er nødvendigt for arbejds og opholds tilladelse. Det er en lodtrækning man tilmelder sig, man skal være utrolig heldig for at få lov. Vi har snakket om at tilmelde os så snart vi er hjemme. Så kunne man altid tage et par år herovre. Der er bare et problem. Man skal være gift og det nåede vi jo ikke i Vegas. Men i DK er det jo gratis.

Torsdag den 8 April - Highway 1 og solnedgang ved Pismo Beach

Hej Alle.

Vi vågnede tidligt og havde en lang køretur foran os. Hvad vi ikke vidste var hvad der ventede os både på Highway 1 og på stranden om aftenen.
Vi ankom til Hwy 1 efter lidt kørsel. Der var stillehavet. Blåt og uendeligt. Dette smukke syn med det uendelige hav og klipperne hvor bølgerne bragede imod var ikke mindre end fantastisk.

Efter et par timers kørsel kom vi til en lille cafe der hed Whale Watchers Cafe. Her fik vi Nachos. Vi så desværre ingen hvaler.
Til gengæld så vi masser af sæler. Vi blev enige om at se hvor tæt vi kunne komme på. Og her blev vi overraskede. Vi var kun få meter fra sælerne der lå og solede sig på stranden. Sælerne var fuldstændig ligeglade med at vi var der. De rykkede sig ikke en centimeter. Ikke før vi kom indenfor en meter ca.

Så ringede telefonen med vores USA nummer. Vi har alle købt et taletidskort så vi kan ringe til hinanden indbyrdes. Det var Jacob og Stina Vels der ville høre om vi var med på noget solnedgang og bål på stranden. I california er det en tradition at lave bål på stranden og se solnedgang. Og det er IKKE ulovligt at lave bål. Vi havde pølser og marshmellows på pinde over ilden og nød så ellers bare synet ud over stillehavet med solnedgangen i baggrunden. Det var en kæmpe oplevelse. Der var 15 bål eller noget i nærheden af hvor vi sad. Og sikkert utallige flere længere væk.

torsdag den 8. april 2010

Onsdag d. 7 April - Golden Gate og Californias ældste cache.

Hej Alle.

Idag skulle vi til Golden Gate Bridge. Det var stort. Den har vi gerne ville se i mange år. Mærkeligt pludselig at køre på den. Vi gjorde stop ved den nordlige ende af broen for at tage et par billeder.

Fra Golden Gate fortsatte vi op i nogle bjerge for at logge den ældste cache i California. Vi fik anbefalet at parkere 1000 meter fra cachen for ikke at skulle gå 200 meter ned af en bjergside. Og det var godt. Det var meget stejlt. Vi gik på nogle små stier i bjergene og ankom efter 30 min. gang til cachen. Det var fantastisk natur.

                                             Vi kunne se San Francisco fra toppen af bjerget.

Bagefter kørte vi lidt op og ned inde i byen for at finde en Sports Authority. Det er en kæmpe sportsforretning der havde alt. Jesper F. fik nye sko for anden gang på turen og Sanne en jakke.
Vi skulle idag have spist på Harris. Men det droppede vi da der ikke var den store tilslutning. Istedet spiste vi nachos og milkshake med Oreos på Denny's. Efter maden oprettede vi 2 nye caches ved hotellet der hedder Tribute til Elmbaek #1 og #2, som en tak for det store arbejde han har gjort for os. Nu har vi lige været samlet nogle stykker i receptionen og drukket et par øl. Det er blevet tradition nu at slutte dagen sådan.

onsdag den 7. april 2010

Tirsdag den 6 April - Alcatraz og San Franciscos stejle gader

Hej Alle.

Vi vågnede til en dejlig dag i San Francisco. Vejret var skønt og himlen blå, en perfekt dag til en sejltur til Alcatraz Islands. Vi ankom til øen som fangerne i sin tid gjorde det. (dog uden lænker)
Vi gik rundt på øen og i bygningerne og så masser af spændende ting. Bla. de celler hvorfra Frank Morris og Anglin brødrene flygtede. Det var en kæmpe oplevelse at se The Rock. Sanne var fange i en celle i et minut.

Tilbage i San Francisco, skulle vi se verdens mest snoede vej. Det var vildt så stejl den var. over 100 meter var der ca 12 hårnålesving. Det er fuldstændigt vanvittigt så stejle de bakker i San Francisco er. De er meget stejlere end når man ser dem i fjernsynet. Lidt caching blev det også til, 26 stk idag.
Vi spiste i Little Italy på en Italiensk restaurant. det var ok. Vi var forresten på In n' Out burger idag. Fantastiske burgere.

Mandag den 5 April - Yosemite og ankomst til San Francisco

Hej alle.

Da vi vågnede her var vi ikke forberedte på det syn der mødte os da vi trak gardinerne fra. SNE!!!!!!!!! Snestormen havde nået den lille hyggelige by i løbet af natten. Vi jokede lidt med: Nu kommer vi sikkert ikke til Yosemite, haha, det var en sjov joke. Højdepunktet på turen til San Francisco. Mygra (et andet team) kørte mod Yosemite ligesom vi ankom til morgenmaden. Det ville blive en god dag med masser af natur mente vi. Da vi var færdige med at spise, og skulle tilbage til vores værelse, stod Mygra igen foran hotellet. Ved indkørslen til Yosemite stod Politiet og afviste alle biler uden snekæder. Ingen Yosemite til os. Øv. Men vi ser positivt på det nu, vi skal tilbage hertil igen en anden gang.

Efter lidt caching og 400 km kørsel, ankom vi til den fantastisk hyggelige by San Francisco. Nu kunne vi se frem til Alcatraz og Golden Gate. Vi spiste igen på Outback Steakhouse. Det er bare yndlings restauranten til ingen penge. KÆMPE STEAK og Cola ad libitum til 150 kr pr person. (Kæmpe Steak = 500 gram)

                                                               Ankomst til San Francisco

tirsdag den 6. april 2010

Søndag d. 4 April - Kørsel, Sequioia NP og Hospitaltur.

Hej alle.

Undskyld vi først blogger nu, men computeren er gået i stykker. Håber vi kan få alle de billeder ud af den igen som vi allerede har lagt ind. :-(
Idag skulle vi køre 700 km. Undervejs skulle vi besøge Sequioia NP, hvor verdens største levende ting lever. Det var hårnålesving op til 2300 meters højde. Da vi kom til toppen lå der en ½ til 1 meter sne og Sanne var ved at dø af kulde(-5 C). Her kunne vi ikke lade være med at tænke tilbage på vores nye yndlingsby Palm Springs.






Jesper Q. foran General Sherman.







Sanne ville ikke med op til det store træ, det viste sig senere at være et fornuftigt valg. Al den sne, kombineret med mange mennesker, havde skabt spejlglatte stier. Folk væltede rundt. Allerede da vi steg ud af bilen strøg Helge bagover. Senere oppe ved træet væltede Helge så igen. Denne gang gik det ikke så heldigt som første. Helge havde ondt i sin hånd. Vi satte GPS'en mod nærmeste skadestue. På toppen mødte vi Pomelaja (et andet team der er med på turen), og de havde hørt at det skulle give snestorm kl. 17. klokken var 16.50. Ganske rigtigt. Vi havde ikke kørt lang tid før det væltede ned med sne. Jesper Q var bag rattet og bilen fik bare noget gas ned gennem hårnålesvingene, så meget at vi måtte holde ind på et tidspunkt da Jesper F. havde brug for noget frisk luft.

 Vi kom ned og nærmede os Fresno, byen hvor skadestuen lå. Det var et community hospital vi ankom til. Det startede med vi måtte gå igennem en metaldetektor for overhovedet at komme ind på skadestuen. De mennesker der var og ankom til skadestuen, var vist ikke guds bedste børn. Nå. Der sad vi i tre laaaaannnnngggeeeeeee timer og ventede på at Helge kom ud igen. Ikke hvad man havde brug for efter 7 timers kørsel. Endelig kom Helge ud, med gips på hånden. Han havde brækket håndleddet. Vi havde så en times kørsel mere til vores hotel i Oakhurst. Vi gik glade i seng, for imorgen skulle vi jo til Yosemite NP.

lørdag den 3. april 2010

Lørdag den 3 April. Hoover Dam, event og Skydning

Så kom dagen hvor vi skulle til Hoover Dam. Turen til Zion NP har vi droppet da vi skulle køre 3,5 timer hver vej, og imorgen skal vi køre 10 timer, så vi blev enige om at tage den lille tur på en time hver vej til Hoover Dam. At det så tog 2 timer hver vej fordi der var meget trafik en Søndag som idag, var ikke med i planen.


Kl 14 startede vores event i Vegas. Det var igen sjovt at møde nogle amerikanske geocachere.

Efter eventet tog vi på skyde banen. Sanne og Jesper skød begge med M16 rifler og en pistol. Det var fedt. Selv Sanne ville mere da hun havde prøvet.

Fredag den 2 April. Power caching og shopping

Jesper forlod hotellet tidligt for at power cache med nogle af de andre. Det blev til 202 cacher, vi måtte stoppe noget før da en af dem der var med fik benet ned i en kvæg rist. Så var det ikke så skægt mere. Det tog 3,5 timer at tage de 202 cacher. Det blev ikke til verdensrekord i denne omgang.

Sanne sov lidt længere. Hun tog på shopping på the strip. Det kostede et par tusinde, varede 7 timer og hun klagede over ømme ben og fødder.

Om aftenen spiste vi på Outback Steakhouse som er en kæde som McDonalds, bare med steaks. Det var fantastisk. Vi betalte 125 kr pr person og blev helt vildt mætte.


                                                                   Outback Steakhouse.

Efter maden gik vi rundt på de store hoteller. Det vildeste vi har oplevet i Vegas var The Venetian. Her sejler der gondoler rundt inde i hotellet.


                  Indendørs på Then Venetian Hotel and Casino resort. Se gondolmanden i baggrunden.

torsdag den 1. april 2010

Torsdag den 1 April. Afgang Palm Springs og Ankomst Las Vegas

Hej alle.

Så skulle vi forlade Palm Springs. Vi kan ikke vente med at komme tilbage til denne dejlige varme by, som ikke er overbefolket, men alligevel har alt. Kursen var Sin city aka Las Vegas. Vi havde exit tidligt da vi ville igennem et par nationalparker undervejs. Vi startede med Joshua Tree NP og sluttede med Mojave Desert.

Undervejs var vi forbi Dale Mining District, så vi igen kunne køre lidt offroad. Her kunne vi gå omkring 100 meter ind i en nedlagt guldmine, der var mørkt.



Videre gik det imod Las Vegas. Vi kørte ude i ingenting, og vi mener virkelig ingenting, det eneste der var, var vejen vi kørte på. Tror vi kørte 200 km og mødte max 10 andre biler, pludselig ude i horisonten lå Vegas. Det var et fantastisk syn. Det var Jesper F der kørte ind i Vegas. der var voldsomt meget trafik når man lige havde kørt alle de kilometer uden at møde en sjæl.

Nu er vi så på hotellet i Vegas, som kan ses på billedet, Jesper smed lige 20 dollars i en spillemaskine og tog 100 ud. Så det starter jo godt.

Forresten spiste vi sushi idag for 80 $, det er vi enige om at vi har prøvet for sidste gang. Føj for ....... Hellere en burger som vi tidligere på dagen fik på Carls jr.

Onsdag den 31 Marts. Caching og sidste hele dag i Palm Springs

Hej alle.

Lad os starte med at sige HVIS I NOGENSINDE KOMMER TIL USA, SÅ BESØG PALM SPRINGS. Det er et fantastisk sted med dejlig varme, palmer og bjerge hele vejen rundt om byen. Vi kommer tilbage til denne by, det er 100% sikkert.

Men nok om det. Igår startede vi tidligt ud. Vi blev enige om at det var JesperQ's tur til at køre, det skulle senere vise sig at være en fejl. Vi skulle starte med Heartburn series, som er en cache serie lidt nord for Palm Springs med ca. 30 cacher i. De ligger ude i ørkenen, og her er der ingen regler for brug af motorkøretøjer, så da vi var tæt nok på cacherne, drejede vi bare væk fra vejen og ind i ørkenen.
Ørkenen her er ikke som vi havde forestillet os.  Der er masser af sten. Spørg bare JQ. Vi kører på et stykke af ørkenen med menge store sten, lidt fremme er der en lille fordybning i sandet så en bakke op og så ned igen og på toppen en sten. JQ tænker at den kan vi da godt køre henover, men nej. Det hele resulterer i at bilen hænger på maven oppe på stenen.

Vi får købt et tov og bliver trukket fri af Jakob og Stina i deres kæmpe Ford firhjulstrækker.
Da vi kom fri tog vi resten af serien og kørte videre til næste serie. Den lå i en gammel citron plantage. Alle træerne var gået ud så der kunne ikke smages. Det blev til ialt 66 caches idag. Det er ny rekord på en dag. Men Fredag i Vegas prøver vi at slå verdensrekorden som er på 560 cacher på en dag.



Slange vi mødte. Dette er ikke en Rattler, men en Gopher der overlever ved at ligne en rattlet.


Det var fedt at køre i ørkenen og bjergene. Her er et sted hvor tungen skal holdes lige i munden. På dette tidspunkt var det igen Jesper F der kørte.

onsdag den 31. marts 2010

Tirsdag den 30 Marts Palomar divide truck trail

Hej alle.

Så skulle vi ud på et af de mange offroad trails der ligger i California. Et offroad trail er normalt en nationalpark hvor man må køre hvor man vil. Det er ikke alle NP man må køre i. Jesper er blevet skrevet på som chauffør, selvom jeg sagde inde at jeg ikke ville køre herovre. Det har jeg ikke fortrudt. Jeg kørte hele dagen igår i bjergene. Det blev til ialt 47 caches idag.














Se hvor tæt vi kører på kanten














Her cacher vi over skyerne i 2000 meters højde.

mandag den 29. marts 2010

Mandag den 29 Marts - Outlet og caching

Hej alle

Vi er lige stået op. Her er et billede fra vores værelse og ud over hotellets område.

Vi har idag set den første sky herovre. Det tegner ikke godt. Vejrudsigten siger 35 grader så mon ikke vi overlever det? :-) Vi skriver mere i aften.
Så blev det aften og vi er tilbage efter en lang og god dag. Det blev dagen hvor vi rundede vores cache nr. 1000, og så var der en der fik sig en ny Dior taske.

Vi startede i et outlet område hvor der var 130 forskellige butikker. Hver butik repræsenterede et tøjmærke. Sanne fik sig en ny Dior taske, hun var glad.
















Videre til caching. Vi tog et par cacher i byen og blev så enige om at tage et af de trails der ligger. Det er et trail med 30 cacher i. Kl var 16, så vi havde jo masser af tid. Troede vi. Pga af bjergene bliver det jo mørkt her kl. 19, og da trailet tog 4 timer måtte den sidste del foregå i mørke med kun 1 lygte. Men nok om det. Da vi ankom til trailet havde vi håbet på at kunne tage bilen med rundt. Det måtte vi ikke da der var nogle firben i området der er fredet. Så vi begyndte at gå. Vi ankom til den første cache, og det gik fint. Men så begyndte det at gå op. Det endte med vi rendte rundt i bjerglandskab i 4 timer og gik 10 km. Heldigvis var der ikke så varmt, kun 25 grader så vi gik og småfrøs lidt :-). Idag var vores helt klart største naturoplevelse nogensinde. Intet vi har set før kan måle sig med dette. Sikken et sted at nå vores cache #1000.


Månen på vej op bag bjergene ved Pushawalla path.























Klik på billedet og læg mærke til palmerne i højre side af billedet. Vi er højt oppe.

søndag den 28. marts 2010

Søndag den 28 Marts. Rim of the world og ankomst til Palm Springs.

Hej Alle.

Igen startede dagen tidligt.(Vi har på dette tidspunkt kun sovet 10 timer siden vi ankom).
Vi skulle køre til Palm Springs via Rim of the world som er en lille bjergkæde i San Bernadino National Park.
Der var rigtig mange flotte udsigtspunkter undervejs, og vi fandt et par cacher.
Så skulle vi til event i Palm Springs. Vi ankom i bilen med aircon tændt, ca 18 grader i bilen, men da vi gik ud af bilen var der pludselig 35 grader og ingen vind overhovedet, det var dejligt med noget varme.

Efter eventet kørte vi ud og tog endnu et par cacher og så kørte vi det sidste stykke til Palm Springs hvor vi nu kl 20 er ankommet til hotellet.



Så længe vi er her i Palm Springs vil der ikke blive uploaded så mange billeder da internettet er røvlangsomt så det tager 10 min at hente et billede ind.

lørdag den 27. marts 2010

Lørdag den 27 Marts. Mexico og NHL

Hej Alle.

Vi startede dagen med morgenmad på hotellet.
Derefter gik turen imod Mexico. Der var rigtigt meget trafik på de 6 sporede Highways, men vores chauffør (Jesper Qvist) klarede det meget flot. Jesper F navigerede og vi kørte ikke forkert en eneste gang.
Da vi efter 30 min kørsel endelig kom ud af LA, var det som om nogen havde tegnet en linie og sagt her skal byen stoppe og naturen starte. Vi mødte et landskab vi slet ikke havde forventet idag.

















Vi fandt den første cache vi kørte til ved Mexicos grænse. Derefter kørte vi til 2 andre, som vi ikke orkede at gå til, og en vi opgav. Der var 1500 meter til de to af cacherne, og det orkede vi bare ikke i 30 graders varme. Cachen vi opgav lå rigtigt tæt på den Mexicanske grænse, og lige deromkring hvor cachen skulle ligge holdt der 3 border patrols med blinket tændt. Så vi parkerede 200 meter derfra og fulgte spændt med i hvad der skete.
Der gik som forventet ikke mange minutter til der også kom en border patrol og snakkede med os. Han skulle lige være sikker på at vi ikke var nogle, som han kaldte dem, f...... mexicanere der prøvede at snyde sig vej ind i guds eget land. Vi skulle til at forklare hvad vi lavede der da han så vores GPS og spurgte om vi var på geocaching. Vi spurgte ham om vi måtte gå ned til Tijuana River, hvor cachen ligger, det måtte vi gerne men han ville lige fortælle os at han aldrig selv ville gå derned pga. en vandmåling der var lavet hvor ca. 5% af de bakterier de havde fundet var ukendte. Han fortalte også at der af og til kom døde mennesker og dyr fra Mexico via Tijuana River. Vi blev enige om ikke at gå derned. Border Patrol manden var rigtig flink.

På vej hjem spiste vi burgere på Jack in the box. Det smagte godt. Jack in the box fik et 9-tal på 13-skalaen.

NHL.

Kampen mellem LA Kings og Dallas Stars endte 1 - 4 hvilket LA's fans ikke var særlig tilfreds med.

Fredag den 26 Marts Ankomst

Hej alle.

Endelig kom dagen hvor vi skulle afsted.

Vi startede på Vojens Banegård kl 05.45 og ankom til Kastrup kl. ca. 10.

Efter en lille kort flyvetur til Paris, hastede vi rundt i CDG for at finde vores næste fly. Det er godt nok en stor lufthavn, der kan få pulsen op.

Så fandt vi vores fly og vidste at det var her vi skulle tilbringe det næste halve døgn. Flyveturen gik rigtigt fint, vi så Grønland og Rocky Mountains fra flyveren.

Vel ankommet til LA skulle vi  ud af lufthavnen. Vi stod ved bagage båndet og ventede, der kom Jespers kuffert, så Sannes, men så var det også det. Jesper Qvists bagage var ikke med.

Afsted for at leje bil. Det var et slaraffenland at kigge på bil ved Alamo. Jesper F ville have en Hummer, men vi endte med en GMC. Det er bare en lækker bil. Den har læder indtræk og alt i ekstraudstyr. Den kommer vi til at savne når vi skal hjem. Bilen har kørt 50000 km.
Så ankom vi til hotellet. Nu skulle vi lige finde en cache.
Vi fandt en rimelig hurtigt, hjem og logge, 9000 km
mellem de cacher vi har fundet idag, NY REKORD,
jubii. LA er ikke et sted man ønsker at gå rundt alene efter mørkets frembud. I hvert fald ikke i vores kvarter. :-)

Kan i hygge jer



Sanne og Jesper

fredag den 5. februar 2010

USA 2010

Velkommen til vores USA Blog.
Her vil der løbende blive postet billeder mens vi er afsted, så du/i kan følge lidt med.

Klik her for at se Ruten!!



Fredag d. 26 Marts 2010.
AF1451
Afgang CPH 13:10 Ankomst CDG 15:10
AF74 Afgang CDG 16:30 Ankomst LAX 20:05 (04.05 dansk tid)

Afhente bil
Hotel: Ramada Limited
(Google Streetview)




Lørdag d. 27 Marts 2010.
Los Angeles
Vi kører til Mexico for at tage et par caches. (Ca. 200 km)
NHL LA Kings - Dallas Stars



Søndag d. 28 Marts 2010.
Check ud fra hotellet. Køre til Palm Springs (Ca. 325 km via Rim of the world).
Hotel: Travelodge Palm Springs
(google streetview)
Kl: 16: Whealer Dealers har arrangeret et event der hedder Have some Danish i anledning af at vi kommer.


Mandag d. 29 Marts 2010.
Palm Springs
Små trails


Tirsdag d. 30 Marts 2010.
Palm Springs
Palomar divide truck trail eller Dale mining district


Onsdag d. 31 Marts 2010.
Palm Springs
Palomar divide truck trail eller Dale mining district



Torsdag d. 1 April 2010.
Afgang til Las Vegas. (Ca. 500km, 5-6 timer).
På vej til Las Vegas besøger vi Hoover Dam. (google streetview)
Hotel: Treasure Island

(google streetview)



Fredag d. 2 April 2010.
Las Vegas.

Idag besøger vi Zion National Park



Lørdag d. 3 April 2010.
Las Vegas.
Fællesspisning på sushi restauranten Todai.


Søndag d. 4 April 2010.
Check ud og afgang til Oakhurst. (Ca. 620km, 6-7 timer).
Undervejs ser vi Kings Canyon og Death Valley
Hotel: Days inn Oakhurst
(Google streetview)



Mandag d. 5 April 2010.
Afgang fra Oakhurst til San Francisco via Yosemite nationalparken. Ankomst til SFO om aftenen. Turen er ca 420km + rundtur i Yosemite.
Hotel: La Quinta inns and suites



Tirsdag d. 6 April 2010.

San Francisco.
Idag besøger vi Alcatraz kl 9.30.




Onsdag d. 7 April 2010.
San Francisco.
Kl. 19 skal vi spise på Harris, de skulle lave verdens bedste steak. Det fortæller priserne også. De har en steak til 170$.(850 kr)




Tor
sdag d. 8 April 2010.
Check ud i SFO. Afgang mod Pismo Beach. Overnatning i Pismo Beach.
Hotel: Quality inn Pismo Beach




Fredag d. 9 April 2010.
Overnatning i LA.



Lørdag d. 10 April 2010.
Hjem :-(
AF65Afgang LAX 15:30 Ankomst CDG 11:00 (dagen efter)